Reflektion

Reflekter over hukommelsen

Tænk over, hvordan hukommelsen allokeres i din stack. Hvorfor bruger vi Vec<T> til dynamisk allokering?
Vi bruger Vec<T> fordi:

Den giver mulighed for dynamisk allokering – vi kan tilføje eller fjerne elementer efter behov.
Metadata (pegepind til data, længde og kapacitet) for Vec<T> ligger på stacken, men selve dataene opbevares i en heap-allokeret buffer.
I modsætning hertil allokeres arrays med fast størrelse hele på stacken, hvilket ikke giver samme fleksibilitet.
Hvordan håndterer Rust hukommelsen for denne struktur sammenlignet med en heap-allokeret datastruktur? Overvej, hvad der sker med elementerne, når stacken popper elementer af.

Når vi kalder push på en Vec<T>, og der ikke er nok kapacitet, allokerer Rust en ny, større buffer på heapen, kopierer de eksisterende elementer over og frigiver den gamle buffer.
Ved et pop fjernes det sidste element logisk ved at reducere vektorens længde, men den allokerede buffer på heapen forbliver intakt. Den frigives først, når:
Vektoren eksplicit skrumper eller vektoren går ud af scope og dermed destrueres, hvor hele den heap-allokerede hukommelse bliver frigivet.

Reflektér over, hvordan ydeevnen af jeres stack ville være i forhold til en heap-allokeret datastruktur.
Vores stack med en enkelt heap-allokeret vektor giver bedre cache-effektivitet og hurtigere adgang end datastrukturer med spredt allocation.